Børnebas i Bas Under Buen – 8th of July 2023 – Frederiksberg

VOKSNE ELSKER BAS, OG DET GØR JERES BØRN OGSÅ!

Hvis DU elsker bas, er der stor sandsynlighed for, dine børn også kommer til at elske det – så hvorfor ikke hive dem med til 2023’s børneversion af BAS UNDER BUEN?

Vores lydcykel-koncept er rettet mod børn i alderen 4-8 år, og passer perfekt til de børn, der vil danse og lege til noget lækker basmusik.

I timen op til vores hovedevent under Bispeengbuen kl. 14-15 kan man komme til børnemusikalsk underholdning i Urban 13 området under Bispeengbuen (ned mod Nordre Fasanvej).

Musikken strømmer ud af den fantasifulde lydcykel når DJ LIV trykker på knapperne.

Der er gratis ansigtsmaling med SMINKEPIGERNE til de hurtige unger. Vi uddeler billetter til dette i starten af arrangementet. Efter timen er man selvfølgelig velkommen til at hygge videre til hovedeventet Bas Under Buen, der starter umiddelbart efter.

Arrangementet er ganske gratis.

Vi ses til BØRNEBAS!